mandag den 10. juli 2017

De små grå


Det er sørme ikke fordi pindene ikke gløder, at jeg har været fraværende her på bloggen, men ville lige have en fotograf denne gang, så det blev en vinterbluse fanget i sommervarmen på billederne her.



Og det er igen en model fra bogen Knitting Fools, og betydningen af De små grå, som inspirationen til, er hentet fra maleriet af Michael Kvium, som jeg ser det, er det de små grå hjerneceller der er i spil her, og har så ikke valgt en grå farve som celler, men en sart lavendelfarvet.
Og grunden dertil er at jeg skulle bruge fra lageret, og nu er det ved at tynde ud i kassen med Supersoft, nu kan låget da komme på uden at presse helt vildt.

Det er ikke et hurtigprojekt den her trøje, for mønsteret er næsten hele vejen igennem Perlegrus, men synes ikke jeg har været gået træt i den undervejs, har selvfølgelig haft andet igang samtidig.
Har strikket masker efter str. x-large, i bredden, da det er meget fast og uelastisk mønster, så ville være sikker på den blev bred nok, og den er lige tilpas.



Faktaboks:

Garn: 240 gr. Supersoft, 185 gr. af farven Charcoal og 55 gr. French Lavender.
Design: De små grå af Annette Danielsen fra bogen Knitting Fools.
Pinde: Addi nr. 3 og 4.

Og her hvor det var varmest måtte jeg ty til hæklenålen og faldt over denne søde pipfugl, som jeg fik kreeret i løbet af et par dage, det er dyb koncentration når jeg hækler de små ting, har svært ved at se hvor jeg når til, så tæller meget hele tiden.


Faktaboks:

Garn: 25 gr. bomuldsgarn i 2 farver.
Design: Songbird af Lityfa.
Pinde: Hæklenål nr. 2.5.

Og hæklenålen gløder stadig, er ved at få bugt med en masse gammelt bomuldsgarn, der bliver forvandlet til karklude. Og har utroligt mange ting igang lige nu, så har slet ikke tid til at sidde her ved computeren. God sommer og ferie til alle.


1 kommentar:

  1. Perlegrus er sjovt at strikke synes jeg - og skidt med det tager lidt længere tid ☺ hvor er den blevet god og måske bliver du endda klogere af at ha den på, he he. Og lageret er blevet mindre - fantastisk ☺
    Den lille sangfugl er aldeles nuttet. Rigtig god sommer ☺

    SvarSlet